Person- og varebiler skal til periodisk syn første gang, når de er fire år gamle og derefter hvert andet år.
For motorcykler og campingvogne er der endnu ikke indført periodisk syn, men de skal synes ved ejerskifte, når de er over fem år gamle.
Hvis en køretøj får monteret anhængertræk, skal køretøjet synes hvis den er 8 år eller ældre. Dette kaldes et registreringssyn.
Busser (Stor Personbil M2) indkaldes til periode syn hvert år.
Brugtimporterede biler og motorcykler skal ligeledes have lavet Toldsyn.
Ved et bilsyn kontrollerer synsvirksomheden, om køretøjet opfylder lovens minimumskrav til sikkerhed og miljø.
Kravene vedrører bl.a. bremser, styretøj, hjulophæng, affjedring, lygter, rust og udstødning. Men synet er ikke en total gennemgang af bilen, og det må derfor ikke forveksles med en tilbundsgående test af en brugt bil.
Efter et syn får du en synsrapport, hvor eventuelle fejl, som skal rettes, er anført.
På synsrapporten kan synsvirksomheden desuden give servicebemærkninger om forhold, som bør rettes, men som på synstidspunktet ikke er så alvorlige, at bilen ikke kan gå igennem synet.
De gode råd fra synsvirksomheden kan for eksempel være ”bremseskiver står foran udskiftning”, ”bagdæk er nær slidgrænsen”, ”koblingen bør justeres” og ”barnestolen bør placeres hensigtsmæssigt”.
Vi har udarbejdet en ”Checkliste”, som du eventuelt kan gennemgå inden syn.
Her er synet punkt for punkt:
Synsmedarbejderen vil gennemgå bilen udfra følgende 6 hovedelementer: Rækkefølgen kan godt variere.
Dansk Lokal Syn er en frivillig forening, der har til formål, at samle de små lokale privatejede synsvirksomheder. Gennem konstruktivt fagligt samarbejde arbejder Dansk Lokal Syn for at styrke virksomhederne i konkurrencen mod de større landsdækkende kæder, hvoraf de største er udenlandsk ejede.
" - Dansk Lokal Syn - for dig der støtter de små lokalt ejede danske virksomheder, og derved sikrer at dine penge arbejder videre i lokalsamfundet…."